Dragsholm Golf Club er en åben bane i et kuperet landskab med et udpræget links design – rough, krydsende stengærder, store kuperede greens (ca. 760 kvm i snit). Det er en bane der stiller krav til course management, og som vil være interessant for enhver golfspiller.
Banen måler 6.369 m fra tee 64 (backtee) og 5.844 m fra tee 58 (gul tee). Der er vand i spil på 8 huller. Udover vores mesterskabsbane tilbyder vi en 9-hullers Pay&Play golfbane med par 3, par 4 og par 5-huller, som også udfordrer den mere erfarne golfspiller. Endelig har vi en 9-hullers par 3-bane, som også er Pay&Play.
Træningsfaciliteterne ligger tæt på hul 1 og på vores dejlige klubhus med bl.a. Golfshop og Restaurant Bothwell, hvor anlægget kan nydes fra terrassen.